Nye beholdere testes i Aalborg

joca har netop leveret et helt nyt nedgravet affaldssystem til Aalborg som en del af et større forsøg
Aalborg teststation

joca har netop leveret et helt nyt nedgravet affaldssystem til Aalborg, som en del af et større forsøg.

Model Aalborg hedder det helt nye og netop lancerede affaldssystem, som joca har etableret i Aalborg og som over de næste måneder skal testes af borgerne. Modellen består af en indkastsøjle i et enkelt design, der falder ind i bybilledet og samtidig opfordrer folk til at smide affaldet i de let skrånende og søjleformede indkast.

Aalborg skal i løbet af 2018 have erstattet plastcontainerne i baggårdene med en underjordisk affaldsløsning i store dele af byen. Aalborg Renovation har i den forbindelse igangsat forsøget, hvor forskellige nedgravede affaldsløsninger testes.