Affald under jorden giver besparelser

Boligforeninger i Randers sparer årligt op til 30 procent, når affaldet graves i jorden.

Når boligforeninger vælger at erstatte affaldsskakter, stativer og affaldsbeholdere på hjul med en nedgravet affaldsløsning, kan der nemlig være penge at spare. Det er erfaringen fra boligforeninger under Randers Bolig, som for mere end 10 år siden begyndte at etablere nedgravede affaldsløsninger ved etagebyggeri.

“Vi har eksempler på, at vi har sparet op mod 30 procent om året ved omlægning fra den eksisterende affaldsløsning til en nedgravet affaldsløsning”, fortæller Søren Andersen Figen, lokalinspektør i administrationsselskabet Randers Bolig, som administrerer boligforeningerne.

For ejendomsfunktionærerne betyder nedgravede affaldsløsninger et væsentlig forbedret arbejdsmiljø. De skal nu ikke længere fragte de tunge og ofte overfyldte affaldssække op fra kælderen og ud til vejen flere gange om ugen, som herefter bliver tømt af renovationsbilen.

– Hensynet til ejendomsfunktionærernes arbejdsmiljø var det primære, dengang vi begyndte at tænke i nedgravede affaldsstationer. Vi blev simpelthen nødt til at ændre vores praksis omkring håndteringen af affaldet, forklarer Søren Andersen Figen.

Læs mere om løsningen i Randers Bolig her

joca har Danmarks største udvalg af helt og delvist nedgravede affaldsløsninger. Beholderne kan rumme op til 5 m3 affald under jorden og alle kan fåes med intelligente løsninger som niveaumåling, elektronisk adgangskontrol, vægt, komprimator og solceller.

Se udvalget af nedgravede affaldsløsninger fra joca her

Søren Andersen Figen, Randers Bolig.

De delvist nedgavede MolokDomino® beholdere tager ikke ret meget plads over jorden, idet beholderne kan placeres helt tæt op ad hinanden. Beholderne kan desuden beklædes, så de passer ind i omgivelserne. Her er de etableret i forbindelse med villa-byggeri.

Søg