Ny ledelse i joca a/s

Fra 1. april 2019 udvider og fornyer joca a/s den øverste ledelse med to stærke profiler.

joca har igennem en række år haft kraftig omsætningsfremgang og har en fortsat stærk positionering på det danske marked inden for affaldshåndtering både over og under jorden. Virksomheden er klar til at geare ekstra op under forretningen og får nu to nye stærke profiler ind i den øverste ledelse.

Ny CEO i joca a/s er fra 1. april 2019 revisor og tidligere medejer og partner af Revision Limfjord, Karsten Jensen. Karsten Jensen har igennem de seneste 20 år haft en meget aktiv rolle i udviklingen af Revision Limfjord og bliver som ny CEO i joca a/s ansvarlig for  forretningsstrategi, salg, økonomi og produktudvikling.

Ny COO i joca a/s er fra dags dato Helle Ørskov. Hun har med sin baggrund som både direktør, stifter og medejer af Egebjerg Biludlejning, Leasing.dk og Andersen Cars Ltd. stor erfaring med virksomhedsledelse og organisationsudvikling. Helle Ørskov bliver som COO ansvarlig for virksomhedens interne processer og strukturer.

Ejer af joca a/s, Søren Jensen fortsætter i virksomheden som koncerndirektør og vil i det daglige koncentrere sig om udbud på 2- og 4-hjulede affaldsbeholdere.

Læs mere her: Pressemeddelelse

joca logo
Søg