Ny salgschef hos joca

Stort velkommen til Thomas Bonnichsen

Stort velkommen til Thomas Bonnichsen som er ny salgschef hos joca. Thomas startede hos joca i august, og er fremover ansvarlig for alle jocas interne og eksterne salgsaktiviteter på nedgravede affaldsløsninger og affaldsbeholdere på hjul. Han kommer med stor erfaring inden for salgs- og projektledelse – senest fra en stilling som salgschef for Norden og Central Europa hos Hvidtved Larsen A/S i Silkeborg.

Tidligere salgschef, Mads Jensen, har fået ny funktion i joca som seniorkonsulent i salgsorganisationen med særligt fokus på udbud, markedstrends og produkttræning.

Dermed er joca på bedste vis gearet til at rådgive vores kunder, når det kommer til at imødegå de nye, øgede krav til den nationale affaldssortering, hvor sorteringen fra 1. juli 2021 skal ensrettes på tværs af kommunerne i Danmark.