10. marts, 2022
10. marts, 2022
I Frederikssund Kommune har man valgt en ordning, hvor enkeltfamilieboliger som minimum får fire beholdere ved hver bolig – tre der er opdelt og en hel beholder til pap.
Med kommunens nye affaldsordning, kan borgerne sortere restaffald, madaffald, plast, mad- og drikkekartoner, glas, papir, metal og pap i fire 240 liters beholdere leveret af joca – og farligt affald i en miljøkasse ved siden af.
Flere og flere kommuner indfører miljøkasser til sortering, opbevaring og transport af miljøfarligt affald. Miljøkasserne indgår ofte i den normale tømningsordning, hvor den fyldte miljøkasse udskiftes med en tom af renovatøren.
Alle jocas miljøkasser er UN-godkendte i henhold til transport af farligt affald og fås i forskellige størrelser.
joca leverer ca. 70.000 stk. 240 liters affaldsbeholdere med sidehængslede låg samt 8.000 stk. 660 liter affaldsbeholdere til lagerhallen i Jægerspris. Her samles, monteres og klargøres beholderne af et yderst erfarent mandskab, ligesom udkørsel af beholderne sker direkte fra lagerhallen – i tæt samarbejde med vores faste samarbejdspartner KL Transport.
Effektiv levering med høj kvalitet
Når joca varetager hele processen fra samling af beholderne til den endelige levering og dokumentation på adressen hos borgeren sker det effektivt, med stor erfaring og med høj kvalitet.
joca står for alt koordinering omkring levering, samling, udbringning og hjemtagning af beholderne. Vi varetager det hele – og gør det nemt for kommunen.
I Frederikssund Kommune har man valgt at få leveret, monteret, udkørt og hjemtaget affaldsbeholdere af én og samme leverandør – det sikrer stor effektivitet og kvalitet i opgaven.
En typisk udkørselsproces indeholder elementerne skitseret i illustrationen til højre herfor. En udkørselsopgave af nye affaldsbeholdere er en tidskrævende og stor logistisk opgave, som kræver styring og fokus på samarbejdet mellem producent, leverandør og kunde.
1. maj er borgerne i Frederikssund Kommune klar til den nye sorteringsordning, og herefter begynder hjemtagning af de udtjente affaldsbeholdere.
joca hjemtager de udtjente affaldsbeholdere, og sikrer miljøvenlig bortskaffelse af beholderne via vores mobile shredder. jocas mobile shredder fungerer som en rullende minifabrik, der bidrager aktivt til genanvendelse af materialer.
Hvis du vil læse mere om den nye sorteringsordning hos Frederikssund Kommune, kan du besøge deres hjemmeside.
Den mobile shredder opstilles på en geografisk central placering i forhold til hjemtagningsopgaven, så transporten af de udtjente beholdere minimeres mest muligt.
Beholderne sendes igennem den mobile shredder, som neddeler materialet til mindre plastemner. Ved at neddele i mindre plastemner kan joca reducere transporten med op til 60 % sammenlignet med at transportere tomme hele affaldsbeholdere til genanvendelse.
Den neddelte plast sendes herefter til videre forarbejdning og derefter til genanvendelse, så materialet kan få nyt liv i nye plastprodukter.
Læs mere om jocas mobile shredder
Tilmelder du dig vores nyhedsbrev, vil du altid være opdateret på vores seneste nyheder, aktuelle projekter og den nyeste viden om affaldsløsninger og krav, samt tips og tricks fra affaldsbranchen.
Du modtager nyhedsbrevene direkte i din indbakke.
Rigtig god læselyst!