Horsens Kommune har været i gang med at kigge på løsninger til det miljøfarlige affald, som i etageejendomme længe har været håndteret lokalt – det bliver der lavet om på nu.
Udfordringen med det miljøfarlige affald i private etageejendomme er todelt.
Spraydåser, elpærer, batterier og gamle mobiltelefoner er kun en brøkdel af den slags affald, der dagligt ender i restaffaldet, fordi det er for besværligt for beboere i etageejendomme at skille sig af med det “efter bogen” – eller rettere: Som den nye affaldsordning dikterer. Det er et problem, som borgere i enfamiliehuse, der har deres egen kasse til miljøfarligt affald, ikke kender til. Men bor du på tredje sal, er dårligt gående eller uden bil, er det ikke så nemt at bortskaffe affaldet.
På tværs af kommunerne har det miljøfarlige affald givet anledning til frustration, og i Horsens er der blevet søgt efter en god måde at løse det på. Efter mange snakke, arbejdsgrupper og erfaringsudvekslinger mellem kommunerne er Horsens endt med en løsning, der består i at teste miljøskabe på udvalgte etageejendomme. Her faldt valget på joca, som ifølge Nanna Jin Hodzic leverer et produkt i den kvalitet og robusthed, som kommunen efterspørger.
Miljøskabene er i Horsens blevet opsat ved de udvalgte etageejendomme, og de kommende måneder skal afgøre, om løsningen skal udrulles til de resterende private etageejendomme. Formålet med en testperiode er at fange eventuelle børnesygdomme og få klarhed over en hel del ubekendte forhold. Denne læringsproces er ifølge Nanna Jin Hodzic helt afgørende, og takterne er helt bestemt gode.
Den tætte dialog og det gode samarbejde med joca har fået projektet godt fra start. Nanna Jin Hodzic fremhæver, hvordan jocas indstilling til og investering i projektet har gjort, at de aldrig har følt sig “som en i rækken”.
Horsens Kommune håber, at miljøskabene bliver en vigtig del af løsningen på udfordringen med det miljøfarlige affald.
Læs mere om vores miljøskab.