Sidehængslede låg til 240 liters plastbeholder

Det sidehængslede låg er designet med særlig fokus på tæt lukning – en vigtig egenskab for at minimere risikoen for vandindtrængning ved lågenes samling.

joca udvider nu sin produktportefølje med en ny og længe efterspurgt løsning: et sidehængslet låg til 240 liters plastbeholderen.

I tæt samarbejde med SULO Group har vi de seneste måneder arbejdet målrettet på at udvikle en robust og brugervenlig løsning. Udviklingsarbejdet er nu så langt, at prototypen vises frem på Cirkulærs Topmøde i Kolding, hvor flere hundrede branchefolk er samlet.