12. april, 2026
joca og Rubæk bliver til Joca-Rubæk A/S

I april 2026 fusionerer joca A/S og Rubæk & Co A/S og fortsætter under navnet Joca-Rubæk A/S.
Begge virksomheder er ejet af franske SULO Group. Rubæk & Co siden 2019 og joca siden 1. december 2025. Med fusionen samler vi kræfterne i ét selskab, der dækker hele landet fra vores tre adresser i Vinderup, Stenløse og Søndersø.
For dig som kunde betyder det først og fremmest, at du kan fortsætte som hidtil. Dine vante kontaktpersoner er de samme, og både telefonnumre og mailadresser er uændrede.
Et samlet udbud til affaldshåndtering
Joca-Rubæk A/S bliver fortsat markedsledende på det danske marked inden for salg og servicering af udstyr til affaldshåndtering. Produktporteføljen spænder bredt, fra den lille køkkenspand til madaffald, containere på hjul, nedgravede affaldsløsninger og krantømte kuber, til løsninger til miljøfarligt affald, kildesortering, byrumsmøbler, komprimatorer, ballepressere og stålcontainere.
Dertil kommer servicering, vedligehold og reparation af alle produktlinjer samt vask af både krantømte affaldssystemer og 2- og 4-hjulede beholdere.
Ledelsen i Joca-Rubæk A/S
- Administrerende direktør: Karsten Jensen
- Salgsdirektør: Brian Jørgensen
Spørgsmål til fusionen?
Henvendelser kan rettes til administrerende direktør Karsten Jensen på tlf. 40 19 89 14 eller kj@joca.dk.