Nye affaldsbeholdere til Lejre Kommune

joca er lige nu i fuld gang med at montere og køre affaldsbeholdere ud til borgerne i Lejre Kommune.
joca-2-hjulet-affaldsbeholder-mgbneo-240-liter

joca er lige nu i fuld gang med at montere og køre affaldsbeholdere ud til borgerne i Lejre Kommune. Ca. 24.000 2-delte beholdere bliver over syv uger leveret til borgerne rundt omkring i kommunen.

I Lejre Kommune leverer joca 2 stk. 240 liter 2-delte affaldsbeholdere  til hver adresse. Derudover får alle borgerne i Lejre også leveret en 7 liter køkkenspand fra joca, som skal bruges til at indsamle alt madaffald i køkkenet.

Fremover skal borgerne i Lejre Kommune sortere affald i i alt 5 forskellige affaldsfraktioner, og er med disse tiltag godt på vej til at nå målet om 50 % genanvendelse i 2022.

Derudover indsamler joca de gamle affaldsbeholdere som bliver skilt ad, vasket og granuleret så materialerne kan genanvendes til andre produkter. Se videoen om genanvendelsen af affaldsbeholdere her: Genanvendelse af affaldsbeholdere