19. september, 2022
19. september, 2022
Borgerne i Lemvig, Struer, Holstebro og Skive Kommuner skal i løbet af efteråret udvide sorteringen fra fem fraktioner i dag til sortering i ni fraktioner fremover. Alt sammen som en del af Danmarks nationale plan for forebyggelse og håndtering af affald.
joca a/s startede samling, montage og udkørsel af nye 2-hjulede affaldsbeholdere til alle enfamiliehuse i Lemvig Kommune og Skive Kommune i uge 33. Alle enfamiliehuse får leveret én ny affaldsbeholder og om-mærket én gammel affaldsbeholder, så de nye inddelinger gør, at affaldssorteringen kommer op på ni fraktioner i alt i tre affaldsbeholdere samt en miljøkasse.
Samling, montage og udkørsel af beholdere til Holstebro Kommune og Struer Kommune starter op 26. september.
joca leverer i alt 54.300 stk. 240 liters affaldsbeholdere på 11 uger til de fire kommuner i Nomi4s, som er i mål med sorteringen primo november.
De nye affaldsbeholdere leveres direkte fra vores leverandør i Tyskland, til centrale lagre i lokalområdet. Beholderne til Skive Kommune leveres i Vinderup, beholderne til Lemvig Kommune leveres i en lagerhal i Rom, tæt ved Lemvig by, så transporten i forbindelse med udkørsel minimeres mest muligt.
Beholderne kommer hjem usamlede, og samles af et fast team, som har stor erfaring med samling-, montage- og udkørselsopgaver.
Udkørslen af de nye beholdere er organiseret og tilrettelagt efter renovationsbilens tømningsrute. På dagen for tømning af den gamle affaldsbeholder til sortering af plast/metal og papir, får borgeren om-mærket denne affaldsbeholder og leveret en ny affaldsbeholder.
Når renovationsmedarbejderen har tømt den gamle affaldsbeholder, som indtil nu har indeholdt plast/metal og papir, efterlader renovationsmedarbejderen affaldsbeholderen ved skel.
Fælles for alle enfamiliehuse er, at de får en 240 liters affaldsbeholder med skillevæg og låg-i-låg, samt en miljøkasse.
Nomi4s mangler nu kun at komme i mål med sortering af tekstil ved enfamiliehuse, som de forventer at være i mål med medio 2023.
Henvendelser vedrørende fx ordre, forespørgsler og tilbud sendes via mail til plastordre@joca.dk