Arbejdsmiljø ved tømning

Arbejdsmiljøet for renovationsmedarbejderne, der skal sikre en effektiv og sikker tømning af affaldet – uanset beholdertype – er et meget vigtigt parameter forud for valget af affaldsløsning i sommerhusområdet.

Herunder skitserer vi nogle af de overvejelser, som er værd at gøre sig for at sikre det bedst mulige arbejdsmiljø for renovationsmedarbejderne, når der skal tømmes affald i sommerhusområderne.

SOMMERHUSE

Arbejdsmiljø ved beholdere på hjul

Faste 2-hjulede beholdere i sommerhusområdet:

Beholderne på hjul er på forskellig vis konstrueret til at imødegå borgerens manøvrering og anvendelse af beholderen, ligesom renovationsmedarbejderens arbejdsmiljø også spiller ind på den måde beholderen, hjulene og lågene er konstrueret på. Ved tømning af beholderne spiller det fx ind, om renovationsmedarbejderen skal åbne og lukke lågene forud for tømning, og hvor nemt det er at trække/skubbe beholderen, når den er fuldt lastet.

Ved konstruktion af 2-hjulede beholdere, tænkes også et hensigtsmæssigt balance- og vippepunkt ind i konstruktionen. Det har en betydning for såvel borgerens kørsel frem til skel samt renovationsarbejderens kørsel med beholderen i forbindelse med tømning. Selv ved høj vægt er det vigtigt med god manøvredygtighed af beholderen. Overvej derfor:

  • Om håndtagene er placeret i samme side som hjulakslen
  • Størrelsen på hjulene – det er med til at sikre en afbalanceret manøvrering og kørsel med beholderen
  • Håndtagenes størrelse – der skal være god plads fra håndtaget og ind til beholderkroppen, så det er muligt at få et godt greb og dermed god manøvrering

Elementer at tage stilling til, inden der træffes beslutning om faste beholdere på hjul til sommerhusområdet:

  • Undgå beholdere med mere end 2 hjul af hensyn til mobiliteten
  • Ved at vælge 2-delte beholderlåg eller låg-i-låg løsninger på beholderne, som selv åbner ved tømning, undgår renovationsmedarbejderen at skulle åbne låget inden tømning
  • Sikre at underlaget beholderne står på og skal trækkes på er jævnt og kørefast – dvs. have egenskaber der svar til fx fliser
  • Sikre at beholderne står på en måde så de er nemme at komme til – dvs. de står let tilgængelige
  • Sikre at beholderne ikke vælter, så renovationsmedarbejderen skal rejse dem op ved tømning
  • Sørg for at beholderne står så tæt på vejen/tømningsbilen som muligt når de skal tømmes – så de ikke skal trækkes for langt
2-hjulede

Arbejdsmiljø ved nedgravede løsninger

Helt eller delvist nedgravede affaldsbeholdere i sommerhusområdet:

Når affaldet skal tømmes ud af beholderen og op i renovationsbilen, spiller renovationsmedarbejderen og renovationsbilens indretning og udstyr en væsentlig rolle. Når de nedgravede affaldsbeholdere tømmes sker det ved hjælp af en specialindrettet renovationsbil med kransystem, som løfter beholderen op af jorden og ind over bilen, hvor beholderen tømmes for affald.

Ved tømning af de nedgravede beholdere, styrer renovationsmedarbejderen processen automatisk ved hjælp af en fjernbetjening og har ikke fysisk fat i beholderen undervejs. Det er en kontrolleret og fysisk skånsom proces – både for udstyret og, ikke mindst for renovationsmedarbejderen, at tømme den nedgravede beholder på denne måde.

Øvrige fordele:

  • Renovationsmedarbejderen undgår træk og skub af evt. tunge beholdere på hjul
  • Renovationsmedarbejderen styrer processen automatisk ved hjælp af en fjernbetjening og har ikke fysisk fat i beholderen undervejs
  • Renovationsmedarbejderen er aldrig i tæt kontakt med affaldet.
Nedgravede

Vær altid opdateret med seneste nyt

Tilmelder du dig vores nyhedsbrev, vil du altid være opdateret på vores seneste nyheder, aktuelle projekter og den nyeste viden om affaldsløsninger og krav, samt tips og tricks fra affaldsbranchen.

Du modtager nyhedsbrevene direkte i din indbakke.

Rigtig god læselyst!

Tilmeld nyhedsbrev

© joca

Brug for hjælp

Indtast dit navn og telefonnummer, så kontakter vi dig hurtigst muligt.