Fyldte affaldsbeholdere skal tømmes med jævne mellemrum, så affaldet kan komme videre til genanvendelse. Sådan er det. Og alt afhængig af typen af affaldsbeholder (på hjul, helt eller delvist nedgravet eller en overjordisk kube) er der forskellige forhold at tage højde for, når det kommer til adgangsforholdene for både renovationsbil og renovationsarbejder.
Sommerhusområder er karakteriseret ved at være beliggende i naturskønne omgivelser, typisk med sommerhuse beliggende på snørklede og små grusveje, i klitområder og måske også i nærheden af eller op til fredede arealer.
Uanset hvilke beholderløsninger man vælger til sommerhusområdet, er det vigtigt, at man forholder sig aktivt til det med adgangsforholdene. For det skal være både nemt, hurtigt og sikkert for renovationsmedarbejderen at tømme beholderne for affald.
Renovationsmedarbejderens arbejdsmiljø er et vigtigt parameter – og her spiller adgangsforholdene en væsentlig rolle. Derudover er det afgørende, at der er plads til renovationsbilen – uanset om den skal tømme 2-hjulede beholdere ved hver eneste matrikel eller den skal krantømme de helt eller delvist nedgravede beholdere ved en affaldsstation i området.
Så hvis man vælger at placere faste 2-hjulede beholdere på sommerhusmatriklen, vil det kræve det en renovationsbil (måske ad flere omgange), som skal køre hen ad sommerhusvejen og standse ud for hvert enkelt sommerhus. Her er der flere ting at holde sig for øje, når det kommer til adgangsforholdene for både bil og medarbejdere.
3F Transport, som er renovationsmedarbejdernes fagforbund, understreger, at man i forbindelse med tømning af affaldsbeholderne, skal undgå:
Etablerer man nedgravede affaldsstationer på udvalgte, centrale steder i sommerhusområdet skal man naturligvis også tage højde for adgangsforholdene for både renovationsmedarbejder og tømningsbilen.
Når en nedgravet affaldsstation skal placeres, er der mange forhold at tage højde for – både under og over jorden. Her vil vi koncentrere os om forholdene over jorden, når man vælger placering af sine stationer.
Selve placeringen af affaldsstationerne i forhold til sommerhusgæsterne, kommer vi ind på her (link mangler).