Løsningen på det miljøfarlige affald

Horsens Kommune har været i gang med at kigge på løsninger til det miljøfarlige affald, som i etageejendomme længe har været håndteret lokalt – det bliver der lavet om på nu.

Case

Miljøfarligt affald i etageejendomme skaber udfordringer

Udfordringen med det miljøfarlige affald i private etageejendomme er todelt.

  • For det første er der opbevaringen af affaldet, som grundet boligforeningernes forskellige forhold og faciliteter ikke har været hverken praktisk eller nødvendigvis forsvarlig for beboerne.
  • For det andet medfører manglende faste standpladser og opsamlingssteder daglige udfordringer for renovatørerne i form af parkeringsvanskeligheder og mange tunge løft.

Derfor er miljøfarligt affald et problem

Spraydåser, elpærer, batterier og gamle mobiltelefoner er kun en brøkdel af den slags affald, der dagligt ender i restaffaldet, fordi det er for besværligt for beboere i etageejendomme at skille sig af med det “efter bogen” – eller rettere: Som den nye affaldsordning dikterer. Det er et problem, som borgere i enfamiliehuse, der har deres egen kasse til miljøfarligt affald, ikke kender til. Men bor du på tredje sal, er dårligt gående eller uden bil, er det ikke så nemt at bortskaffe affaldet.

Den gode løsning på det miljøfarlige affald

På tværs af kommunerne har det miljøfarlige affald givet anledning til frustration, og i Horsens er der blevet søgt efter en god måde at løse det på. Efter mange snakke, arbejdsgrupper og erfaringsudvekslinger mellem kommunerne er Horsens endt med en løsning, der består i at teste miljøskabe på udvalgte etageejendomme. Her faldt valget på joca, som ifølge Nanna Jin Hodzic leverer et produkt i den kvalitet og robusthed, som kommunen efterspørger. 

  • Miljøskabet fra joca er en tand tykkere i godstykkelsen i forhold til nogle af de andre på markedet, og vi ville gerne have et robust skab. Med joca fik vi en god løsning, hvor vi også valgte at lade dem stå for etableringen – de kunne hjælpe os ved virkelig at tage os i hånden fra start til slut, og det havde vi brug for.

    – Nanna Jin Hodzic, driftskoordinator i Teknik og Miljø, Horsens Kommune

Beboerne er begejstrede over miljøskabene

Miljøskabene er i Horsens blevet opsat ved de udvalgte etageejendomme, og de kommende måneder skal afgøre, om løsningen skal udrulles til de resterende private etageejendomme. Formålet med en testperiode er at fange eventuelle børnesygdomme og få klarhed over en hel del ubekendte forhold. Denne læringsproces er ifølge Nanna Jin Hodzic helt afgørende, og takterne er helt bestemt gode. 

  • Det er stadig tidligt i testperioden, men da beboerne fik at vide, at der kom et miljøskab, som skulle testes af, så var der stor begejstring – det glædede de sig til. Og i og med at det bliver brugt, og sorteringen går rigtig fint, så vurderer vi, at beboerne også synes, det er en succes.

    – Nanna Jin Hodzic, driftskoordinator i Teknik og Miljø, Horsens Kommune

Den tætte dialog og det gode samarbejde med joca har fået projektet godt fra start. Nanna Jin Hodzic fremhæver, hvordan jocas indstilling til og investering i projektet har gjort, at de aldrig har følt sig “som en i rækken”.

Horsens Kommune håber, at miljøskabene bliver en vigtig del af løsningen på udfordringen med det miljøfarlige affald.

Læs mere om vores miljøskab.

© joca

Brug for hjælp

Indtast dit navn og telefonnummer, så kontakter vi dig hurtigst muligt.