Virtuel temadag om affaldsløsninger og -sortering

Econet AS afviklede forleden en virtuel temadag for et stort netværk af kommuner og affaldsselskaber omhandlende systemløsninger til indsamling af affald og udfordringer ved de nye sorteringskrav til indsamling af 10 fraktioner – og joca var inviteret med.

Der er ingen tvivl om, at kommuner og affaldsselskaber står over for en stor og udfordrende opgave i at få udrullet den nye sorteringsordning til borgerne inden deadline den 1. juli 2021 – også selvom der nu er en større fleksibilitet i forhold til dispensation og løbende indfasning frem mod slutningen af 2022. Hos joca har vi derfor sat fokus på nødvendigheden af kommunernes samarbejde omkring timing og optimal udrulning, så alle kommuner kan komme bedst muligt i mål inden deadline.